Sådan monterer du din SUP-finne i standard US finne box

Er du ikke vant til surfboards og finner, kan det være lidt svært at montere finnen på en et SUP board første gang. Her hjælper vi dig med at montere finnen korrekt.
Denne vejledning er til finner der passer i såkaldte "US fin boxes".

Sådan monterer du en SUP-finne
På finnen finder du en skrue, der gå gennem finnens base fortil. I den anden side at skruen finder du en lille (ca 1x1cm) firkantet møtrik.
1. Afmonter den lille firkantede møtrik som sidder på finnen (hold styr på skruen, den skal du bruge senere).
2. Placer den firkantede møtrik i midten af finne boxen (den slidske du finder på undersiden af SUP'en bagtil) og skub den frem med skruen ca. 5-10 cm.
3. Tag nu din finne. I modsatte ende af hvor skruen er monteret, finder du en split som går på tværs. Placer splitten og denne ende af finnen i midten af finne boxen og skub den helt tilbage i slidsken.
4. Skub finnen fremad igen, så hullet til skuren passer med gevindet på den firkantede møtrik. Få nu skruen til at tage fat i møtrikken.
5. Inden du skruer skruen helt i med håndkraft, kan du skubbe finnen frem eller tilbage, så den har den ønskede position. Placerer du finnen helt fremme, bliver SUPen mere retningsstabil, mens en finne placeret helt tilbage vil give en SUP som er lettere at vende/dreje på.

VIGTIGT! Hold styr på skrue og møtrik efter afmontering!
Hold godt øje med den firkantede møtrik og skruen når du afmonterer finnen efter brug! Vi anbefaler, at du sætter skruen og møtrikken tilbage på finnen efter afmontering så den ikke bliver væk.

Videoen guider dig gennem montering af SUP-finnen