Decks Only

1 til 24 af 101

pr. side
Side:
  1. 1
  2. 2
  3. 3
  4. 4
  5. 5

1 til 24 af 101

pr. side
Side:
  1. 1
  2. 2
  3. 3
  4. 4
  5. 5

Skateboard Decks Only

Der er en del parametre at tage hensyn til, når du skal vælge dit deck. Der findes rigtigt mange forskellige former for decks, som yderligere findes i forskellige størrelser og med froskellige former for flex. Hver form og størrelse har sin fordel og ulempe, afhængigt at hvad rideren ønsker af longboardet.

Longboard længdeguide

70cm – 96cm (28”- 38”) –> Slalom, Transport, Cruising, Freestyle.

96cm – 107cm (38”- 42”) –> Carving, Transport, Cruising, Downhill.

107cm og op (42”) –> Transport, Cruising, Downhill, Sliding.


Hvilken slags longboarding?

Hvis du har svært ved at finde ud af hvilket deck, du skal have, så kan det måske være en god ide at starte med at læse om hvilken type longboarding, du vil gøre dig i. Når du har fundet ud af i hvilket område, du vil befinde dig mht. din longboardstil, vil det være nemmere for dig at finde det helt rigtige board! Det skal selvfølgelig lige siges, at man sagtens kan gøre sig i flere discipliner, og samtidig have et board, der passer til begge stilarter, men hvor man så må gå på kompromis med dele af  longboardets egenskaber.


Flex

Start med at kigge på flex i boards. Flex er stivheden i decket, og det kan man fx mærke ved at træde ned på longboardet og mærke, hvor meget det giver efter for ens vægt. Ved et board med meget flex, kan man mærke, at det vil synke meget mere ned, når man træder på det, sammenlignet med et board med lidt flex eller ingen, der modsat er stivere, hvor du ikke vil synke nær så meget ned. Stive decks er ofte brugt til sliding, downhill og freestyle, da der er god respons i dem, og det giver god stabilitet og kontrol. Man ønsker god respons i decket, når man skal lave hurtige bevægelser. Man behøver heller ikke at overføre så meget energi til et stift bræt, før det vil reagere på ens bevægelse, og fx begynde at dreje. For et blødt deck, er egenskaberne omvendte. Her vil det have en langsommere respons og boardet vil være mindre stabilt, når man kører hurtigt med det, men til gengæld vil det være mere behageligt at køre på. Når man cruiser, carver og surfer, vil man derfor gerne have et deck med mere flex, da man for det meste gerne vil have et behageligt ride, når man kører ned ad vejen. Decks med meget flex virker nemlig som affjedring, når man kører over ujævne overflader. Din vægt vil også afgøre hvor meget flex du skal have på. Som regel skal man have mindre flex, jo mere man vejer, for at kompensere for den ekstra vægt, der bliver lagt ned i longboardet. På de fleste longboards idag er det angivet, hvad de er gode til. Og herved er flexet lavet korrekt til dette. Tager du fx. Madrid Big Foot, er decket lavet til crusing, carve og downhill. Tager du i stedet Madrid Goat Sucker, er decket stivere og derfor bedre til freeride og sliding.

Konkav, flat eller konveks


Når du skal se efter decks, skal du også være opmærksom på, hvordan decket buer fra den ene side til den anden, når man ser boardet forfra. Her skal du kigge efter tre begreber: konkav, fladt og konveks. Når man ser det konkave board forfra, vil man kunne se at boardet buer som et ”U”, altså siderne buer opad, mens midten ligger længere nede. Det er en fordel, at have noget konkav i sit board for at låse sine fødder bedre fast, når man står på det, så de ikke skrider. Du vil også kunne få en bedre fornemmelse af, hvor longboardets kanter er, og så vil du være fri for at kigge ned på boardet hele tiden. Den eneste ulempe er, at fødderne bliver sværere at flytte rundt. Et fladt deck er, hvor siderne og midten er på samme niveau. Et konvekst deck er det omvendte af det konkave deck. Her buer siderne nedad i forhold til midten. Disse kan bruges til slalom.

Former på longboard deck
 

Lad os nu se på nogle af de forskellige former for longboards, der findes. De mest populære former for longboards, når man ser dem oppe fra, er pintailboards, som er dråbeformede og symmetriske boards. Pintail decks er lavet sådan, at hjulene ikke rammer på siderne, kaldet wheelbite. Symmetriske boards er gode, hvis du for eksempel laver 180 graders vendinger, så dit longboard aldrig kan vende “forkert”.

Når man ser deckene fra siden, er der lidt flere former at tage stilling til. Ved pintail decks kan man få: flat, camper og rocker. Flat decks er helt normale standarddecks, som er helt flade. Camper decks buer opad fra næsen til halen, og de er normalt med meget flex, som er godt til carving. Rockerdecks buer nedad og derved er centerpunktet også sænket. Du vil kunne få bedre stabilitet både før, efter og under svingninger.

Symmetriske longboards

Ved symmetriske boards er der flat, dropped og wedged. Set fra siden er et symmetrisk flat board bare fladt, ligesom ved et flat pintail. Et dropped deck er, som navnet antyder, et deck som er sænket. Et dropped deck er sænket, fordi man ønsker et lavere centerpunkt, men da baseplaten for trucks ligger i en højde, som er et stykke over jorden end det man ønsker, har man så ved et dropped deck to forskellige højdeniveauer for at kompensere for et lavere deck, som samtidig kan bruges sammen med almindelige trucks. Et wedge deck har også to højdeforskelle for at få et lavere centerpunkt. Forskellen fra et dropped deck, er at trucksne er monteret skråt, så at midten også kommer til ligge nederst i forhold til trucksne.

Yderligere kan man få decks med droptrough, som også kan sænke det generelle centerpunkt, ved at trucken går igennem decket i stedet for under decket.

Tykkelsen af boards, kan du se ved hvor mange ply den har. Ply er et begreb for, hvor mange lag boardet er lavet af.