Jobs og ledige stillinger hos KiteDanmark.dk

Vil du være en del af vores gode fællesskab, og arbejde med spændende produkter i tæt samarbejde med dine kollegaer?
Vi hos KiteDanmark.dk har meget at se til, og bliver større og større for hver dag der går. Derfor er vi hele tiden på udkig efter nye og kompetente medarbejdere, som kan være med til at vokse sammen med firmaet.

Vores ledige stillinger er følgende:

Lager - Fuldtids
Lager - Ungarbejder
Kontor - Oversætter og tekstforfatter


Fuldtids medarbejder på vores lager

Vi søger en frisk medarbejder til vores lager, på adressen Tjærebyvej 30, 4000 Roskilde. Arbejdet består af fysisk arbejde, som pakning/plukning af varer, tømning af container og lager logistik.

Du skal være i alderen 15-25 år.
Arbejdstid er alle hverdage 8:30-17:00.

Ansøgning sendes til Anders Schødt på anders@kitedanmark.dk


Ungarbejder på vores lager

Vi søger lige nu en ungarbejder til, at hjælpe os på vores lager på adressen: Tjærebyvej 30, 4000 Roskilde. Arbejdet går ud på, at hjælpe til med de daglige opgaver såsom pakning af pakker, modtagelse af nye varer og lager logistik. Du vil her være en del af et ungt team, som alle er i alderen 16 til 24 år.

Tiltrædelsen er snarest muligt. Vi har et bemandet lager alle ugens dage på følgende tider:
6:00 - 17:00 (Mandag)
7:30 til 17:00 (Tirsdag til Fredag)
I disse tidsrum har du mulighed for, at arbejde - og vi ser gerne at du kan tage så mange timer som muligt.
Der vil også være mulighed for nogle weekendsvagter, og ekstra timer i December måned.

For yderligere spørgsmål og indsendelse af ansøgning, så kontakt Anders Schødt på anders@kitedanmark.dk


Oversætter og tekstforfatter

Vi søger pt oversættere og tekstforfattere som skriver flydende Dansk & Engelsk, og kan minimum et af følgende sprog:
Hollandsk, Polsk, Italiensk, Portugisisk
Denne stilling kræver at du kan skrive og forstå minimum ét af ovenstående sprog. Oversættelsen vil være produkt beskrivelser og tekster på vores hjemmeside. Stillingen er en fuldtidsstilling, med arbejdestider Mandag-Fredag kl 8:30 - 17:00. Du vil være en del af et friskt team, som består af alle aldersgrupper. Arbejdspladsen er på vores kontor, på adressen: Tjærebyvej 30, 4000 Roskilde.

Har du nogle spørgsmål eller ønsker, at indsende en ansøgning, så kontakt Tomas Schødt på tomas@kitedanmark.dk


Butiksassistent til KiteDanmark på Amager

Vi søger 2-3 deltids-butiksassistenter til vores butik på Amager med tiltrædelse snarest, gerne studerende.
Udover vores butik er vi en online webshop, der sælger kiteudstyr, løbehjul, skateboards, rulleskøjter mm. og er aktive i de fleste europæiske lande.
Du bliver en del af et ungt uformelt team i vores butik, som alle brænder for de produkter vi sælger og mange er selv udøvere af de forskellige sportsgrene. Du vil få nogle gode kollegaer og være del af et engageret team.

Vi søger en person med følgende kvalifikationer: En passioneret sælger med interesse for salg og som er ansvarlig og struktureret i sit arbejde. Du skal være kvalitetsbevidst med henblik på at yde den bedst mulige service for kunderne. Vi ser gerne at du er glad, udadvendt og serviceminded og trives i et travlt og omskifteligt arbejdsmiljø.

De primære arbejdsopgaver er: Rådgivning af produkter og forskellige events vi tilbyder. Organisering af butikken, opstilling af produkter mm.  Andre forfaldne arbejdsopgaver

Arbejdstiden kan ligge hverdage 10-18 samt weekender 10-16

Lyder det som noget for dig? Så send din ansøgning til: shopkitedanmark@gmail.com