F-one Bandit


14.999,00 kr
Beskrivelse
Detaljer

TILBUD !! Skriv til Salg@Kitedanmark.dk


Vi er meget stolte af at kunne præsentere den nye BANDIT X. Igen kommer den med nogle betydelige forbedringer, og vi garanterer, at du endnu en gang vil blive forbløffet! Det revolutionerne Delta C-Shape design patenteret af F-one er fundamentet bag Bandit kitens udvikling. Med 9 bestsellers og flere priser for verdens bedste kite, taler valget af Delta konstruktionen for sig selv. Delta C-Shape konstruktion sikrer en nem og hurtig relaunch, med auto-relaunch funktion og uhørt høj performance indenfor alle discipliner. F-ONE har i udviklingen af den nye Bandit X fokuseret på trækkraft og fart, og den nye Bandit byder på en helt unik trækkraft. Teamet bag har formået at formindske det tværgående træk, og dermed øge komforten, samtidig med at øge det fremadrettede træk og forbedre farten i kiten. Til 2017 vil Bandit, der har 10 års jubilæeum, endnu engang imponerende indenfor alle discipliner ligefra freestyle til bølger.


Bandit har været på F-ONE's kiteprogram igennem 10 år, og er blevet udviklet og fintuned år efter år. Bandit er siden den første udgave blevet bygget med udgangspunkt i F-ONE's eget patenterede Delta C-Shape. Dette shape har vist sig at svare de hårde krav fra forbugerene godt, og med de konstante forbedringer af Bandit, har denne kite været en bestseller siden begyndelsen. Dette skyldes også at F-ONE's designere er eminente til at følge tidens tendenser indenfor kitesurfing, hvorfor du kan forvente at Bandit kiten altid vil leve op til tidens strenge krav til en kite. Bandit X besidder en række egenskaber, der er et resultat af 200 testdage om året, 70 prototyper og 6000 km på vandet. Bandit X er igen i år blevet udviklet individuelt størrelse for størrelse, hvorfor alle størrelser er 100 procent færdigudviklet, og ikke bare en kopi af en størrelse i rækken. Det gør også, at F-ONE har kunne differentiere størrelserne, hvilket betyder at Bandit i de store størrelser er blevet udviklet med større fokus på power, hvorimod de små størrelser har et større fokus på strapless waveriding, og derfor ikke trækker ligeså meget som de store. Samtidig med dette har F-ONE også haft stort fokus på at gøre Bandit X fuldstændig konsistent i sit design, så de forskellige størrelser ikke føles som forskellige kites, men kan sejles uden adaption. Hver en størrelse besidder samme høje kvalitet og performance.
F-ONE Bandit er utvivlsomt en high performance kite, hvad enten det er til freestyle, bølger, begyndere eller foil. Bandit kiten kan tage dig på podiet i freestyle, til dit første hop, eller ud i store bølger med største selvsikkerhed.

Til denne 10. udgave af Bandit, er der hovedsageligt blevet arbejdet med de følgende to vinkler: Trækkraft og fart.
F-ONE's designere Robert Graham, Micka Fernandez og Raphael Salles har til 2017 modellen hovedsageligt arbejdet på kitens trækkraft, og formindsket det tværgående træk, og dermed gjort kiten langt mere komfortabel for brugeren. Derudover har designerne bag arbejdet meget på kitens fart, hvor de med udgangspunkt i idéen om, at alting bliver nemmere hvis kiten er under kontrol, og ikke flyver hurtigere end man kan beherske, har gjort Bandit X endnu bedre end forgængeren. Bandit X vil trække med mindre fart uden at miste sine andre kvaliteteter såsom power og boost, når der er behov for det. Hvad enten man er professionel freestyle kitesurfer eller begynder, vil en komfortabel og intuitiv kite utvivlsomt være en bonus.
Bandit X er endnu bedre over-powered, hvor performance beholdes og profilen forbliver uden nogle vridninger. Det gør Bandit X klippestabil, endnu mere komfortabel og meget mere effektiv selv i imponerende stærk vind. Alle disse egenskaber vil gavne alle kitesurfere, og specielt til strapless kitesurfing i bølger, vil det være en kæmpe fordel. Til 2017 har F-ONE ændret en smule på vingetipperne der er blevet lidt bredere og mere firkantede. Det giver kiten bedre manøvredygtighed og føles lettere.
Bandit X har også fået mere løft, boost og hang-time end forgængeren. Det skyldes bl. a at det er lettere at sende kiten mod zenith takket være øget kontrol ved kantning. Ændringen i kitens profil har givet kiten meget mere løft når man glider ned i et hop, og kiteloops er blevet nemmere og mere rene. F-ONE har også udviklet på bar feeling, og bar responsen er forbedret væsentligt. Sikkerheden er i top, og systemet giver brugeren mulighed for nemt at relaunce kiten, selv efter udløsning af kiten. Bandit X vil endnu engang forbløffe!

Bedømmelser