|
|
Hjelme til kitesurfing er en RIGTIG god ide - hovedskader forekommer med jævne mellemrum, oftest fordi folk bliver slæbt ind over stranden. Begyndere i sporten er langt mere udsatte for denne type ulykker end erfarne. Er man først slået bevidstløs kan man ikke udløse kiten, og så kan man komme alvorligt til skade. En del hjelme fås med øreklapper hvilket forhindrer smadret trommehinde - en skade der også let kan opstå når man først er oppe på brædtet og kan sejle. Den hjelm du skal vælge skal være en hjelm der er egnet til vand og gerne hvor der er øreklapper på. Øreklapperne er ikke et must, men uheldigt fald på vandet kan medføre sprunget trommehinde, hvilket gør av av av og betyder en håndfuld ugers pause fra vandet. Når man springer trommehinden mister man også midlertidigt balancen, hvilket kan være problematisk med en godt poweret kite. Hver år springer alene i Danmark et par kitesurfere trommerhinderne. Der findes også hjelme uden øreklapper, og generelt er holdningen "hellere dårlig hjelm end ingen hjelm". Selve hjelmen skal i første omgang tage slag hvis du rammer en hård genstand, får boardet i hovedet osv, men vigtigere er det at den sørger for, at du ikke bliver slået bevidstløs - det er ekstremt farligt med en poweret kite i luften. Kiten vil nemlig (formentlig) blive ved med at launche og trækker kitesurferen ind i faste genstande. Langt de fleste (små eller store) hovedskader og/eller følgeskader i kitesurf kunne være undgået eller minimeret ved brug af hjelm – derfor er hjelm en RIGTIG god ide, og et krav på flere og flere kurser. Hjelmen skal sidde godt til allerede inden hageremmen er spændt - dvs. at den skal blive siddende rimelig fast hvis du ryster hovedet fra side til sidde eller nikker. Hjelme fra ski og snowboard kan sjældent bruges, da de isolerende materiale er af en type som giver dejligt varme ører - men desværre også suger vand. En sådan isolering vil blive alt for tung af vandet, og stille og roligt løsne sig. Og så er skihjelmen til 1000-1500 kr pludselig ødelagt. Lande de fleste skihjelme er desuden ikke designet med opdrift in mente - hvorfor du ikke nødvendivsi kan regne med at de flyder ovenpå hvis du taber dem. Almindelige cykelhjeme er som regel heller ikke gode nok, da de sjældent dækker langt nok i nakken. |
|
|
|

Finder du et lignende billigere officielt tilbud nogen steder, matcher vi det.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
|
|
|